Målrettethed og forandringstid - ild og vand

Hvad er det for et felt, mennesker bevæger sig i i denne tidsperiode? Det er blandt andet et felt, hvor der er forandring på dagsordenen. Det er også et felt, hvor grænser udvides eller ophæves. En nem tid er det ikke, og af og til har man fornemmelsen af, at både befolkninger og politikere farer rundt som hovedløse høns, desorienterede, forvirrede, i tvivl om retningen.

Hvad skal vi? Hvor skal vi hen, du? Hvad vil vi?

At få øje på nogle fast definerede mål er svært – det har det allerede været i mange år. Forvirringen er kort sagt total.

Sådan ser det fra min vinkel ud i vores samfund lige nu.

Rådvildhed forbudt!
På samme tid er det så, at det forlanges af de nye generationer at de er på det rene med, hvad de vil med sig selv og deres fremtid. Det skal man vide, som ungt menneske. Her levnes ikke plads til forvirring, tvivl eller rådvildhed. Skynd dig gennem uddannelsen! Skynd dig at blive færdig! Skynd dig at beslutte! Vær målrettet! Vær effektiv!

Det til trods for at netop ungdommen ellers er en pr. definition forvirret tid i et menneskes liv. Det til trods for, at der omkring de samme unge hersker vild forvirring blandt dem, der burde have livserfaring nok til at kunne komme med et kvalificeret bud på en retning for hele landets fremtid.

Alt flyder, som Heraklit sagde, og det gør det ikke mindst nu. At forlange målrettethed i en flydende tilstand er at nægte at erkende, at det målrettede og det flydende er hinandens modsætning.

Giv dog mennesker en pause. Eller tag den selv.

Hvem ved, hvad erfaringerne skal bruges til?

Da jeg var 10 år, fik jeg en dagbog i julegave. Jeg elskede at skrive i den, på samme måde som jeg elskede at skrive dansk stil i skolen. På samme måde som jeg elskede at skrive lange breve til mine venner. Da jeg afleverede en 15-siders eksamensopgave til den afsluttende prøve som psykoterapeut, var min censors første reaktion da jeg kom ind til eksamen: "Du kan jo skrive!"

Det var med andre ord en ret tydelig evne jeg havde.

Men det var ikke en evne jeg brugte til noget i mit arbejdsliv. Jeg blev kontoruddannet, og har gennem årene arbejdet på et hav af arbejdspladser. Arbejdet med administration og med tal, regnskaber. Altsammen noget, der ligger langt fra det at være et skrivende menneske.

Jeg bevægede mig arbejdsmæssigt i en helt anden retning end nogle af mine evner gik i. Dumt? Spild af tid? Hvorfor brugte jeg ikke den indlysende evne?

Efter at have arbejdet på et sted mellem 40 og 50 forskellige arbejdspladser, gik det omsider tydeligt op for mig, at jeg skulle skrive. Og det, jeg skulle skrive om, var erfaringer, samlet op på alle de arbejdspladser, hvor jeg tilsyneladende havde spildt tiden.

Man kan ikke vide, hvad der fører til hvad. Det, der umiddelbart ser ud til at være et spild, kan være en vigtig forberedelse til noget, man senere skal gøre eller arbejde med. At forestille sig, at man VED, hvordan ens fremtid skal se ud, er naivt.

En kær ven gik engang for mange år siden i gang med et teologistudie som hun aldrig fuldførte. Men årtier efter fik hun sit ønskejob - som var indenfor kirkeområdet. Hun har draget stor nytte af et tilsyneladende nytteløst, påbegyndt studium.

Føler du ikke umiddelbart, du kan se nogen ide med det, du laver lige nu, så hold dig åben for, at du er i gang med at indhøste erfaringer, som du skal bruge til noget, du ikke selv kan få øje på endnu.