Da jeg var 10 år, fik jeg en dagbog i julegave. Jeg elskede at skrive i den, på samme måde som jeg elskede at skrive dansk stil i skolen. På samme måde som jeg elskede at skrive lange breve til mine venner. Da jeg afleverede en 15-siders eksamensopgave til den afsluttende prøve som psykoterapeut, var min censors første reaktion da jeg kom ind til eksamen: "Du kan jo skrive!"
Det var med andre ord en ret tydelig evne jeg havde.
Men det var ikke en evne jeg brugte til noget i mit arbejdsliv. Jeg blev kontoruddannet, og har gennem årene arbejdet på et hav af arbejdspladser. Arbejdet med administration og med tal, regnskaber. Altsammen noget, der ligger langt fra det at være et skrivende menneske.
Jeg bevægede mig arbejdsmæssigt i en helt anden retning end nogle af mine evner gik i. Dumt? Spild af tid? Hvorfor brugte jeg ikke den indlysende evne?
Efter at have arbejdet på et sted mellem 40 og 50 forskellige arbejdspladser, gik det omsider tydeligt op for mig, at jeg skulle skrive. Og det, jeg skulle skrive om, var erfaringer, samlet op på alle de arbejdspladser, hvor jeg tilsyneladende havde spildt tiden.
Man kan ikke vide, hvad der fører til hvad. Det, der umiddelbart ser ud til at være et spild, kan være en vigtig forberedelse til noget, man senere skal gøre eller arbejde med. At forestille sig, at man VED, hvordan ens fremtid skal se ud, er naivt.
En kær ven gik engang for mange år siden i gang med et teologistudie som hun aldrig fuldførte. Men årtier efter fik hun sit ønskejob - som var indenfor kirkeområdet. Hun har draget stor nytte af et tilsyneladende nytteløst, påbegyndt studium.
Føler du ikke umiddelbart, du kan se nogen ide med det, du laver lige nu, så hold dig åben for, at du er i gang med at indhøste erfaringer, som du skal bruge til noget, du ikke selv kan få øje på endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar