Hvad sker der, når maskinerne overtager arbejdet?

Amazon, verdens største nethandelsbutik, regner med, at de indenfor fem år har droppet det at få deres varer leveret ud med bud. I stedet bliver det en drone der kommer med varerne.

I Horsens har man fostret den tanke, at man i stedet for at have hjælpere til at vaske gamle mennesker, kan køre dem igennem en slags ”vaskehal”, efter samme princip som man vasker biler efter.

I USA kører der biler rundt, som ikke længere har nogen fører ved rattet. Bilerne parkerer selv, ved hjælp af følere, og finder vej via GPS.

På børserne er de overspændte børsmæglere i høj grad blevet erstattet af computere, der kan lave lige så gode, hvis ikke bedre, købs- og salgsberegninger end slipsedrengene selv kan.

Funktioner, som man ikke lige havde forestillet sig, kunne overtages af maskiner, bliver det alligevel. Som de er blevet det gennem hele historien. Enhver udvikling der har været af redskaber, maskiner, teknik har hver gang ført til samme resultat: At maskinerne klarer de opgaver, mennesket til at begynde med selv måtte tage sig af. At menneskers arbejde er blevet lettet, og i sidste ende er overflødiggjort. Engang troede man, at den overflødiggørelse ville føre til det man kaldte Fritidssamfundet, hvor mennesker ikke behøvede arbejde, men kunne ligge i hængekøjen dagen lang.

Menneskers kræfter frigøres
Men overflødiggørelsen skræmmer. Hvad skal vi så stille op med os selv? Hvad skal vi leve af?

For udfordringen er, at ser man med de negative briller, så betyder det på overfladen tab af arbejdspladser. Men dampmaskinen betød også tab af arbejdspladser. Det er sket før, at maskiner har overflødiggjort menneskers arbejde.

Ser man positivaftrykket dukker der til gengæld noget spændende op:

Alt hvad mennesker har opfundet, har i sidste ende haft ét eneste formål: At frigøre menneskers kræfter.

Hvad er der tilbage at bruge de kræfter til, vil nogen spørge, men jeg ser ingen risiko for arbejdsløshed lige med det første, for de kan bruges til det eneste arbejde, maskinerne ikke kan overtage fra mennesker, nemlig arbejdet med at udvikle mennesker.

Behovet for Selv-realisering skal opfyldes
Husker man Maslows behovspyramide så lægger man mærke til, at toppen af pyramiden er en pyramide i sig selv. Det sidste punkt i pyramiden kaldte Maslow behovet for selvrealisering. At realisere betyder ”at gøre virkeligt”. Behovet for selv-realisering er med andre ord behovet for at gøre Selvet virkeligt. Selvet? Hvad er det for noget, vil du måske spørge, men det er det, der er pointen: Det er det, vi skal arbejde med at finde ud af. Selvet er jo netop ikke realiseret, det er netop ikke virkeligt. Hvis det var virkeligt, kunne vi jo ikke virkeliggøre det, vel?

Det er dette sidste, store behov, mennesker langsomt er ved at gøre sig klar til at imødekomme, ved at frisætte egne kræfter i en grad så vi ikke engang skal bekymre os om at køre bil.

Behovet er der, vi har ”råvarerne” lige ved hånden, det hele er økologisk – og maskinerne tager det fysiske slid, så vi har brød på bordet mens vi arbejder.

Selvet bliver fremtidens store udviklingsprojekt.