En ung fyr jeg kender, er snart færdig med 10. klasse. Hans plan, når skolen er afsluttet, er at han vil have en tid, hvor han har et arbejde, lærer spansk, så han kan begynde at kommunikere med sin argentinske familie, og så vil han i øvrigt køre BMX-cykel så meget som der er tid til, fordi han elsker det, og er rigtig dygtig til det.
Han kalder det et sabbatår, for det har han lært at det hedder. Oprindeligt betød et sabbatår et hvileår. Definitionen er senere blevet udvidet til at dække et års pause/orlov fra arbejdspladsen eller uddannelsen/studiet. Der er ikke meget hvile eller pause over de planer, han har.
Men arbejdsliv/uddannelse er altså blevet hovedomdrejningspunktet, som man så midlertidigt kan afvige fra.
Hvem definerer dit liv? Er det jobbet? Eller er det dig selv, med alt hvad det medfører af forskellige former for udvikling, i familien, socialt, personligt, fagligt.
Hvad er et menneske – et trækdyr på arbejdsmarkedet, eller en organisme i konstant udvikling?
Når et samfund accepterer og anvender kassedefinitioner som f.eks. sabbatår eller det virkelig fordømmende ”fjumreår” så er det tydeligt, at et menneske i dette samfund anses for at være et trækdyr. Et middel. Middel til at skabe mere økonomisk vækst. Middel til at skaffe flere kroner, middel til at generere mere forbrug.
Mennesker ”tager ikke et sabbatår”. De lever deres liv. Og lader det ene skridt lede til det næste. De udvikler sig ved at være til i en hverdag, de selv tager ansvaret for. Finder via det svaret på de spørgsmål, de har i sig.
Når et livs år splittes op og lægges i kasser med forskellige navne på, skygger det for den kendsgerning, at et liv bare ER. At det er en helhed. Et hele, til i sin egen ret, uanset indhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar