Hvem ved, hvad erfaringerne skal bruges til?

Da jeg var 10 år, fik jeg en dagbog i julegave. Jeg elskede at skrive i den, på samme måde som jeg elskede at skrive dansk stil i skolen. På samme måde som jeg elskede at skrive lange breve til mine venner. Da jeg afleverede en 15-siders eksamensopgave til den afsluttende prøve som psykoterapeut, var min censors første reaktion da jeg kom ind til eksamen: "Du kan jo skrive!"

Det var med andre ord en ret tydelig evne jeg havde.

Men det var ikke en evne jeg brugte til noget i mit arbejdsliv. Jeg blev kontoruddannet, og har gennem årene arbejdet på et hav af arbejdspladser. Arbejdet med administration og med tal, regnskaber. Altsammen noget, der ligger langt fra det at være et skrivende menneske.

Jeg bevægede mig arbejdsmæssigt i en helt anden retning end nogle af mine evner gik i. Dumt? Spild af tid? Hvorfor brugte jeg ikke den indlysende evne?

Efter at have arbejdet på et sted mellem 40 og 50 forskellige arbejdspladser, gik det omsider tydeligt op for mig, at jeg skulle skrive. Og det, jeg skulle skrive om, var erfaringer, samlet op på alle de arbejdspladser, hvor jeg tilsyneladende havde spildt tiden.

Man kan ikke vide, hvad der fører til hvad. Det, der umiddelbart ser ud til at være et spild, kan være en vigtig forberedelse til noget, man senere skal gøre eller arbejde med. At forestille sig, at man VED, hvordan ens fremtid skal se ud, er naivt.

En kær ven gik engang for mange år siden i gang med et teologistudie som hun aldrig fuldførte. Men årtier efter fik hun sit ønskejob - som var indenfor kirkeområdet. Hun har draget stor nytte af et tilsyneladende nytteløst, påbegyndt studium.

Føler du ikke umiddelbart, du kan se nogen ide med det, du laver lige nu, så hold dig åben for, at du er i gang med at indhøste erfaringer, som du skal bruge til noget, du ikke selv kan få øje på endnu.

Jobbet - et redskab, eller en streg til din profil?

For nogen tid siden talte jeg med en ung fyr der fortalte, at han på et tidspunkt havde haft brug for at spare nogle penge op, og derfor havde taget det job, der gav højest løn. Alt andet end lønnen havde han egentlig været ligeglad med, fortalte han.

På det korte sigt var det forståeligt nok – han skulle bare spare mest muligt op.

Men på det lange sigt kan det godt betale sig, samtidig at skæve lidt til andre parametre. Hvert eneste valg du træffer er med til at tegne en streg i den tegning, der bliver til profilen af dig. Du kan lige så godt gøre det smukkest muligt, helt fra begyndelsen. Også selvom du dybest set bare gerne vil tjene nogle gode penge for en periode.

For det sted, du befinder dig mens du tjener din løn, er ikke ligegyldigt. Det bliver til et navn på dit CV. Og navnene på dit CV bliver til det, andre pejler efter, når du engang står for at blive udvalgt til det virkelig gode job.

Derfor, vær opmærksom, også når du bare skal tjene lidt gode penge ved et midlertidigt job. Vælg den bedste mulighed, i forhold til hvad du har brug for. Vælg det bedst renommerede firma, vælg det sted, der har den stærkeste profil. For det bliver til en del af din profil.

Hvad sker der, når maskinerne overtager arbejdet?

Amazon, verdens største nethandelsbutik, regner med, at de indenfor fem år har droppet det at få deres varer leveret ud med bud. I stedet bliver det en drone der kommer med varerne.

I Horsens har man fostret den tanke, at man i stedet for at have hjælpere til at vaske gamle mennesker, kan køre dem igennem en slags ”vaskehal”, efter samme princip som man vasker biler efter.

I USA kører der biler rundt, som ikke længere har nogen fører ved rattet. Bilerne parkerer selv, ved hjælp af følere, og finder vej via GPS.

På børserne er de overspændte børsmæglere i høj grad blevet erstattet af computere, der kan lave lige så gode, hvis ikke bedre, købs- og salgsberegninger end slipsedrengene selv kan.

Funktioner, som man ikke lige havde forestillet sig, kunne overtages af maskiner, bliver det alligevel. Som de er blevet det gennem hele historien. Enhver udvikling der har været af redskaber, maskiner, teknik har hver gang ført til samme resultat: At maskinerne klarer de opgaver, mennesket til at begynde med selv måtte tage sig af. At menneskers arbejde er blevet lettet, og i sidste ende er overflødiggjort. Engang troede man, at den overflødiggørelse ville føre til det man kaldte Fritidssamfundet, hvor mennesker ikke behøvede arbejde, men kunne ligge i hængekøjen dagen lang.

Menneskers kræfter frigøres
Men overflødiggørelsen skræmmer. Hvad skal vi så stille op med os selv? Hvad skal vi leve af?

For udfordringen er, at ser man med de negative briller, så betyder det på overfladen tab af arbejdspladser. Men dampmaskinen betød også tab af arbejdspladser. Det er sket før, at maskiner har overflødiggjort menneskers arbejde.

Ser man positivaftrykket dukker der til gengæld noget spændende op:

Alt hvad mennesker har opfundet, har i sidste ende haft ét eneste formål: At frigøre menneskers kræfter.

Hvad er der tilbage at bruge de kræfter til, vil nogen spørge, men jeg ser ingen risiko for arbejdsløshed lige med det første, for de kan bruges til det eneste arbejde, maskinerne ikke kan overtage fra mennesker, nemlig arbejdet med at udvikle mennesker.

Behovet for Selv-realisering skal opfyldes
Husker man Maslows behovspyramide så lægger man mærke til, at toppen af pyramiden er en pyramide i sig selv. Det sidste punkt i pyramiden kaldte Maslow behovet for selvrealisering. At realisere betyder ”at gøre virkeligt”. Behovet for selv-realisering er med andre ord behovet for at gøre Selvet virkeligt. Selvet? Hvad er det for noget, vil du måske spørge, men det er det, der er pointen: Det er det, vi skal arbejde med at finde ud af. Selvet er jo netop ikke realiseret, det er netop ikke virkeligt. Hvis det var virkeligt, kunne vi jo ikke virkeliggøre det, vel?

Det er dette sidste, store behov, mennesker langsomt er ved at gøre sig klar til at imødekomme, ved at frisætte egne kræfter i en grad så vi ikke engang skal bekymre os om at køre bil.

Behovet er der, vi har ”råvarerne” lige ved hånden, det hele er økologisk – og maskinerne tager det fysiske slid, så vi har brød på bordet mens vi arbejder.

Selvet bliver fremtidens store udviklingsprojekt.

Hvordan gør jeg en forskel?

Hvordan opstår det ønske, at man gerne vil gøre en forskel i sit arbejdsliv?

For nogle år siden hørte jeg et foredrag af Lene Rem, der i mere end 30 år har arbejdet med rådgivning af unge, og hun fortalte, at hendes iagttagelse var, at en del unge i deres familie kæmpede med oplevelsen af, at det var lige meget om de var der eller ej. En oplevelse af at de ikke betød noget for deres omgivelser, ikke var vigtige. Hun mente også at det var et forholdsvis nyt fænomen.

Bagefter kom jeg til at tænke på, at det måske er en af forklaringerne på den ambition, nogle unge har for deres arbejdsliv - nemlig at de gerne vil gøre en forskel.

De vil gerne føle, at det betyder noget om de er her eller ej. I den personlige familie har den følelse manglet, og så forsøger man sig i stedet i den "familie" som en arbejdsplads kan udgøre.

Det er forståeligt, men det er synd at mennesker har glemt, at alle gør en forskel, alene ved at være til. Alt og alle tæller med i helheden, det er ikke muligt andet.

Men hvis det enkelte menneske ikke føler det sådan, så er det stadig noget, det enkelte menneske må gøre noget ved. Og så er det, at man søger at gøre en forskel arbejdsmæssigt. Og hvordan kan man så gøre det? Skal man opfinde noget fantastisk, etablere en verdenskendt virksomhed, skal man arbejde i en velgørende organisation eller tage sig af gamle mennesker for at gøre en forskel?

Sandheden er, at det kan man gøre alle steder, og i alle sammenhænge. Det behøver ikke være "larmende" og stort. I et mediebureau jeg kender, havde de Lis ansat. Lis nærmede sig pensionen og arbejdede mellem en stor flok helt unge mennesker.

Hvad lavede hun dog der? Hun hyggede om dem. Snakkede med dem. Lavede hver dag sin "blodsukkervogn", og kørte om eftermiddagen rundt i afdelingerne med sit rullebord, fyldt med godter, frugt, eller noget andet hyggeligt. Det var Lis der sørgede for at pynte til jul og påske. Det var Lis der - af egen lomme - købte en lille gave til en, der havde brug for en opmuntring. Det var Lis der sørgede for at købe papirskroner som alle fik på hovedet når der foregik et eller andet vigtigt i kongehuset. Det var Lis der vandede og passede de planter og blomster som pyntede overalt på kontorerne.

Hun gjorde en stor, stor forskel i den travle hverdag.

Det kan gøres på mange måder. Lis gjorde en forskel ved at hygge om andre. Hvordan vil du gøre en forskel?