Der er efter min mening noget skævt i, at man som helt ung afkræves svar på, hvad man vil bruge sig selv til, og i hvilken retning man vil gå. Fra ”samfundets” side forventes det, at man som 17- 18- 19årig kan svare på det. Der laves ”forløb”, der sættes ind med vejledere, kan man ikke gå den lige vej så er det noget skidt, og der holdes øje med, at de helt unge generationer er i gang med noget, og har et mål. Har de ikke et, skal de se at få det.
Men hvordan er det nu?
Danmark - ingen har svaret på en retning
Jeg har i snart 15 år fulgt en fremtidsforsker på meget tæt hold, jeg har arbejdet for ham, og samarbejdet med ham, og i al den tid jeg har kendt ham, har hans kunder fra både erhvervsliv og offentlig forvaltning gentagent stillet det samme spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.
15 år, og lige lidt har det hjulpet, desorienteringen og usikkerheden har stort set ikke ændret sig.
Og hvordan ser det pt. ud med dem, der gerne skulle udstikke den overordnede kurs for landet? Dem, der gerne skulle have nogle visioner for landet – have nogle bud på, i hvilken retning de synes, landet som sådan skal gå?
Hvordan er det, det går for dem? Går de den lige vej, eller slingrer de lidt? Får man klare svar og tydelig retning fra den kant? Nope.
Så på det personlige plan presser man helt unge til at beslutte, være effektive, have mål, kende deres retning etc., men på det overordnede plan er det samtidig meget længe siden, nogen har givet noget indtryk af at have ideer om, hvad de ser som retningen for landet. Ideer til, hvad det er, vi skal forsørge os selv med her. På det overordnede plan mangler der retning, visioner, viden, mål. Der hersker forvirring og desorientering. Og det er som sagt ikke noget nyt – sådan har det snart været i mange år.
Der er ikke noget at sige til det, for der er dybe forandringer i gang i tiden, og dem påvirkes alle af. Unge som gamle, borgere såvel som magthavere.
Dem der burde vide, er også i tvivl
Men måske det ville være en ide at dem, der har travlt med at presse andre, i stedet brugte kræfterne på at løse deres egne opgaver, og så lod andre passe deres, i det tempo og på den måde, der passer til dem.
Måske ville det være en ide at se, at det ikke kun er en selv, der kan have svært ved at finde retning. Dem, der rent faktisk er valgt til at vide bedre og træffe beslutningerne på andres vegne, kan altså heller ikke finde ud af det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar